Stråler

Dagen starter med et godt informationsmøde med overlæge Henrik Anker Nielsen på Herlev sygehus’ onkologiske afdeling. Lars og jeg er mødt op for at høre om, hvordan min kommende strålebehandling kommer til at forløbe.

Jeg får så meget information i denne tid, at hjernen sorterer en del fra helt automatisk. Kemohjerne kaldes det. RAM-kapacitets-udfordringer vil jeg måske snarere kalde det. I CAMMA-regi har jeg allerede hørt – især fra de andre kvinder – om en del af bivirkningerne, så det er fint at få informationen gentaget.

Hudskader, træthed, strammere arvæv (ikke så smart, når det allerede er i den stramme ende), hårdere brystvæv bl.a. Desværre er der ingen svømmehalsbesøg under strålebehandlingen, og indtil huden har restitueret sig – jeg kommer vist til at ha en masse uger i foråret, hvor jeg skal i vandet både mandag og onsdag (og lørdag) i stedet for!

Om eftermiddagen er jeg på Rigshospitalet, hvor jeg blir DEXA-skannet og bis-scannet i forbindelse med et forskningsprojekt, som jeg er forsøgsperson i. Kira Bloomquist, der er fysioterapeut, er i gang med at undersøge, om lymfødem bedst forebygges vha. styrketræning med vægte med tung vægt og få gentagelser eller med lav vægt og mange gentagelser.

I dag skal jeg øve med tung vægt og få gentagelser. Spændende at få lov til at bidrage til den fælles vidensbase!

Hjemme igen opdager jeg, at Chalida har lavet lidt reklame for ninjilla – tak for det, Chalida!

udklip

Reklamer

3 thoughts on “Stråler

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s