Dexaskanninger

Jeg har helt glemt at vise resultaterne fra en dexaskanning.

Man skal ligge på en briks med underlivet og benene helt ude i den ene side af briksen og skuldrene + armen/hånden i den anden – det gir et ordentligt vrid i hoften, sku jeg hilse at sige – mens man holder brystet væk fra armen med hånden fra modsatte side.

Skanneren har en arm, der lyder nøjagtigt som en gammeldags kopimaskine – 40 gange kører den frem og tilbage fra skulderen og ned til fingerspidserne. Og man skal ligge STILLE imens. Ikke helt nemt, når man (jeg) også lige skal passe hosterierne undervejs 😷

Det visuelle resultat er skanningsbilleder som disse to. På skanningen kan man både se knogletæthæd og tæthed i det bløde væv rundt om knoglerne. I Kiras projekt er hun interesseret i 3 områder af armen: overarmen, underarmen og hånden. Hun vil vide, om der er en akut effekt på lymfevæskeindholdet i armen efter styrketræning.

Så jeg har mødtes med hende og endnu en informant (også brystopereret) adskillige gange nu. Første gang for at lave en undersøgelse af vores ‘1 gentagelse med maximal belastning’-undersøgelse. Vi har lavet 4 forskellige øvelser med armene. Dernæst har vi mødtes et par gange uden træning (for at få en baseline at sammenligne med, tænker jeg), hvor vi er blevet skannet på Rigshospitalet.

Dernæst har der været 2 gange, hvor vi skiftedes til at lave enten få gentagelser med stor vægt eller mange gentagelser med 65% af vores maximale belastning – med skanninger før og efter. Lidt sjovt, at styrketræningen i krop og kræft (eller måske bare mine svulmende armkræfter i det hele taget) gør, at min 65%-belastning ligger over den anden informants maximale belastning.

Imellem de 2 træningsomgange er vi igen blevet skannet 2 gange. Og fredag er det så sidste omgang. Kira har lovet at gi os en tilbagemelding på, hvordan vores arme har reageret på træningerne.