Deep oscillation

Jeg overvejer jævnligt, om det vil kunne betale sig at købe et månedskort til de zoner, jeg bruger for at komme til og fra arbejde (9, 61, 62, 71 & 82). Men så er der de dage, hvor jeg skal køre ud over de sædvanlige zoner, hvor jeg så ville skulle race af på en station for at enten tjekke ind eller ud for ikke at betale med både rejsekort OG månedskort. Og så er jeg faktisk meget glad for ‘kun’ at ha et rejsekort. Som fx i dag.

Starter med at tage bussen op til stationen og derfra med ‘Lille Nord’ til Helsingør. Silende regn- og hidsigt blæsevejr på gåben ned til Nordsjællands hospitals afdeling i Murergade i Helsingør.

Har endnu en fantastisk seance med lymfedrænage og deep oscillation-massage hos Anne Forøy. Denne gang er det både overarmen, brystet og siden af thorax, der får en ordentlig omgang. Efter massagen kan jeg strække højre arm over hovedet og tage fat i venstre øre, uden at det strammer i arm og side. Helt vildt, hvor effektivt det er!

Silende regn og endnu mere blæst retur til Helsingør station og med et Öresundstog til Hellerup med udsigt til Dyrehaven og gule rapsmarker undervejs. S-tog til Nørrebro og bus 350S til Brønshøj Torv. Silende regn til Præstekærsvej, hvor jeg henter en glad William på fritidshjemmet.

Småregn på gåben til Hvalsøvej og derefter en dejlig eftermiddag med spil, bøger og hygge alene med William, til de andre kommer hjem.

Anna mener snart, det må være hendes tur til at rejse med Emil og mig (som vi har gjort med de 2 store), så det sidder vi og fabler en del om – hvor vil vi gerne hen? Firenze? Porto? Madrid? Helsinki? Vi er dog nødt til at vente på, at Annas blefrihed er helt stabil, for hun mangler endnu lidt rutine i at styre både stort og småt 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s