Bandagist

Formiddagsbesøg hos Specialbandager, der har til huse lige ved siden af Bagsværd station. Nyder computerstemmen fra Lyngby til Bagsværd station i bus 400S – igen 😊

Blir tegnet på min højre arm og hånd og derefter opmålt efter alle kunstens regler. Endnu en supertjekket arbejdsstation og en supertjekket fagperson (sygeplejerske/opmåler Trine) på det rullende fortov!

FarvekortHvilken farve vil jeg ha min kompressionshandske og mit kompressionsærme i? Tro mod min farveskala vælger jeg olivengrøn og petroleumsblå. Hvilken vævning vil jeg ha dem i? Med tekst, krydser eller pepitatern? Pepitatern, tak!

Dejligt at slippe for at rende rundt med noget i beige … Om 3 uger sku første handske og ærme være klar i olivengrøn. Når jeg har prøvet dem sammen med lymfødemterapeuten, kan jeg bestille næste sæt i petroleumsblå. Skønt!

Jeg har også fået bevilget en kompressionsvest (aka en bh). Ved operationen fik jeg fjernet 230 ml væv i højre bryst, og selvom der heldigvis er kommet en del væske tilbage til at udfylde ‘hullet’, så er venstre bryst mærkbart større end det højre. Det blir især tydeligt, når jeg prøver bh’er, for mens skålen sidder pænt til i venstre side, sidder den løst i højre side. Og det er i højre side, der helst skal noget kompression på, så lymfevæsken kan komme væk.

Jeg får 2 forskellige hvide veste med mig med det samme, for hér er der ikke så meget spræl på farveskalaen. Begge sidder ret tæt på kroppen og løfter, støtter, varmer langt mere, end jeg nogensinde har prøvet før.

Trine fortæller, at hvis man køber en vest selv – og altså ikke får den bevilget som hjælpemiddel gennem kommunen – koster den den nette sum af 1.800 kr + moms. Godt, jeg har min gruppelivsforsikring!

Reklamer

One thought on “Bandagist

  1. Hvor kan vi være glade for at bo i et land hvor vi har mulighed for at få fulgt op på følgeskader for at få hverdagen til at fungere👍👍👍👍🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s