½ spændetrøje

Starter dagen med en rask cykeltur op til hospitalet. Nu har jeg taget turen så mange gange, at jeg kan klare opadbakken på både Carlsbergvej og Tamsborgvej i ét hug – uden at blive helt flad.

Først en aftale hos lymfødemterapeuten. Hun har skaffet mig ½ spændetrøje + kompressionsapparat, for der er jo ingen grund til, at jeg låner en hel trøje/vest, når det nu kun er den ene side, der bøvler med manglende lymfekirtler 🙂

Får instruktion i, hvordan jeg skal bruge maskinen og vesten – hvor længe? hvor meget pres? hvilket program? kun armen? også ryg og bryst? Jeg må låne apparat + vest til udgangen af august måned. Bør bruge det 45 minutter om dagen, siger Anne. Glæder mig til at se, om apparat i kombination med handske og ærme kan ændre på min snurren i fingrene og stramhedsfornemmelse i overarmen.

UdklipLars kommer i bilen og henter kompressionsapparatet – det er for tungt til at ha med på cyklen – og jeg cykler om til onkologisk afdeling for at få herceptinindsprøjtning nr. 12 af 17. Dejligt, at de lakker mod enden!

Cykler hjem igen og tar en formiddags-morfar.

Om aftenen har jeg en aftale med Tine. Det er så sjovt at ha opdaget, at hun har gået i folkeskoleklasse med Michael, som jeg var kæreste med ½ år, mens hun og jeg gik sammen på Det fri Gymnasium. Tænk først at finde ud af det 37 år senere!

Vi spiser indisk og går derefter en tur rundt om slotssøen i et gevaldigt blæsevejr. Storhyggeligt!


Hov. Har helt glemt at fortælle, at vi i går – grundlovsdag – havde besøg af WALES. Så hyggeligt med huset fyldt af børn og voksne. Der blev grillet, tændt op i brændeovnen, spillet spil, snakket, grint, leget på græsset og garagetaget.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s