1 år

I dag er der gået 1 år, siden jeg opdagede, at jeg var blevet invaderet af en højst uønsket alien. Jeg fik først min diagnose 14 dage senere, så jeg vidste ikke lige med det samme, at den knude, jeg opdagede i brystet, var malign.

Du må efterhånden vide en masse om at være cancerpatient? Næh. For det var jeg strengt taget kun, fra jeg fik diagnosen, til jeg blev opereret 13 dage senere. Til gengæld ved jeg en hel del om at være profylaksepatient. For det har jeg prøvet en masse af. Det har bestemt ikke været lige lystigt alt sammen. Kemo og stråler var barskt.

Masser af bivirkninger. Træthed. Seromophobninger under armen. Kvalme. Muskel-, knogle- og tandsmerter. Stramt arvæv. Forbrændthed. Nedsat vævsbevægelighed. Træthed. Flækkede, revnede negle. Temperaturreguleringsbesvær. Skaldethed. Tørre slimhinder. Blister. Træthed. Smagsforandringer. Nedsat immunforsvar. Hævede fødder og hænder. Snurren i fingre og hånd. Træthed.

Det har været en ordentlig rutsjebanetur undervejs. Mange gode oplevelser med dygtige sundhedspersonaler. Mange gode oplevelser med søde, omsorgsfulde kolleger. Mange gode oplevelser med venner og familie. Mange gode oplevelser med netværket, der viste sig at være langt større og stærkere, end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Tak til alle jer, der har været med på rejsen så langt. Den er ikke slut endnu. Jeg mangler vist nok 4 år, før jeg kan omtale mig selv som ‘helbredt’ …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s