Sommeren er forbi

Det har godt nok været noget af en sær sommer. Regn. Regn. 10-15°. Og så noget mere øsregn. 4 ugers ferie har jeg haft, og pr. definition er en ferie altid for kort. Hvis du spør mig.

Vi har været en uge i sommerhus med egen svømmepøl på Falster, bare Jon, Lars og jeg. Vi nåede 2 gange i Knuthenborg – én gang med Jon og én gang med WALES. Fik badet/svømmet en masse. Indendørs.

Vi har været børnepassere af både William og Anna. Hyggeligt at ha dem én ad gangen. Også hyggeligt med invasion, når de kommer med søskende og forældre!

Vi har plukket ribs (6 liter blev det til) og forsøgt at koge saft af dem. Hældt honning i. Stadig noget surt sprøjt. Lars vil forsøge sig udi at få saften til at gære med mjødurt og noget mere honning i og så lave ribsmjød. Spændende!

20170806_165942 20170728_195028 sommerglæder Untitled

Undervejs i ferien har jeg også fået lidt post i form af en fin tegning:

sommerglæder

Jeg startede på job i mandags og har haft en dejlig fredelig uge. Har vundet de samme 6 dejlige institutioner i fagfordelingen, som jeg havde, inden jeg blev syg. Glæder mig SÅ meget til at genoptage samarbejdet!

Og sidst – men ikke mindst – så er mit tyngdekraftseksperiment overstået: Glat hår kan blive 7 cm langt, inden det lægger sig ned. Mit stritter nemlig ikke mere (i hvert fald ikke over det hele), og det er nu vokset til den anseelige længde af 7 cm. Ikke noget at regne i sammenligning med, hvor langt det var før kemoen. Jeg er dog ganske godt tilfreds med min nye manke!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s