CAMMA 9

I dag er ‘store hospitalsdag’! Starter med at spadsere op til Hillerød sygehus for at få et lægetjek og min næstsidste herceptinindsprøjtning. Lægen mener dog, det er den sidste, og da jeg forklarer, at det er nr. 16 af 17, spørger hun mig, hvorfor jeg så er kommet til lægetjek!?

For første gang i min karriere som cancerpatient blir jeg vred. Rigtigt vred. Hvordan i hulen skal jeg ku vide, hvornår hospitalets rutiner tilskriver et lægetjek? Det er første gang, jeg er igennem et cancerforløb, så det føles ærligt talt meget utrygt, at der ikke er styr på, hvornår jeg skal tilses af en læge. Stakkels læge! For jeg er ikke venlig. Ikke. Spor. Venlig.

Jeg får tændt for min medbragte bærbare og får tjekket datoerne. Langt fra alle stemmer med dem, som hun kan se på sin skærm. Sundhedsplatformen er ikke god til at håndtere afvigelser eller uregelmæssigheder. Nå. Vi får fundet ud af datoerne, og jeg undskylder, at jeg blev så vred. Der er åbenbart en række fastsatte lægetjek undervejs i et 17-ganges herceptinforløb, hvor det sidste er samtidigt med den sidste indsprøjtning.

Jeg får min indsprøjtning og antiøstrogenpiller til det næste lange stykke tid. Jeg skal til mammografi først i det nye år og til mit næste lægetjek i marts. Og så er jeg færdig med mit forløb. Sært. Befriende. Skræmmende.

Lars kører mig til Herlev sygehus, der er næste stop.

Først har jeg en aftale med en fysioterapeut, der skal tjekke mig som afslutning på LYCA-projektet, som jeg desværre kun har fået lov til at være med i kontrolgruppen i. Sidste år var højre arm 1,6% større end venstre – helt forventeligt hos en højrehåndet. I dag er højre arm 6,5% mindre i rumfang end den venstre – så kompressionen virker efter hensigten, for der er ingen ophobning af væske i armen. 🇩🇰

Undervejs skal jeg op på klinisk fysiologisk nuklearmedicinsk afdeling for at få en dexaskanning af hele kroppen + af hver arm for sig. Smider det meste af tøjet + øreringene. Har glemt, hvor umageligt man skal ligge, når armene skal skannes: ben og rumpe helt ude til den ene side samtidig med overkrop og arm helt ude til den anden side – det gir et voldsomt knæk i lænden, så det er rart, da skanningerne er overstået.

Tilbage igen til fysioterapeuten, der tjekker min muskelstyrke. Jeg er stærkere i dag end for 1 år siden: Kan presse hårdere med armene (40 kg i tricepspres mod 30 kg sidste år), klarer 120 kg i benpres (80 kg sidste år). Ikke ilde. Stadig fuld bevægelighed og smidighed. Dejligt!

Tar ned til Herlev bymidte og køber frokost + tomater, sugarsnaps og gulerødder i Føtex. Går i en genbrugsbutik, der har en masse småt legetøj, som jeg kan få lov til at købe for den fyrstelige sum af 5 kr. Tilbage til hospitalet igen. Jeg har glemt mine øreringe, så jeg tar først op på nuklearmedicinsk. Mens jeg er på vej derop, ringer radiografen og fortæller, at jeg har glemt øreringene, og at hun vil lægge dem til mig i receptionen. God service!

Henter øreringe og sætter mig i kantinen. Har min pc med, så jeg bruger et par timer på at skrive et kommende blogindlæg til sprogkiosken.

Kl. 18 mødes jeg med CAMMA-folket. Der er alvorlige og triste sager på programmet i aften: Mariannes cancer har spredt sig, og Birtes mand har fået en hidsig omgang modermærkekræft, der også har spredt sig.

Udklip

Så det føles lidt som 10 små cyklister …

Godt, vi har hinanden!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s