Life’s what you make it

“Du er så sej!” Det har jeg hørt igen og igen igennem mit cancerforløb. Og jeg tænker, at det er jeg faktisk ikke.

Til gengæld er jeg fast besluttet på, at den her møgcancer kræftedeme (NU ka jeg endelig få lov til at bruge lige netop det bandeord!) ikke skal bestemme over mig.

Jeg tror hverken på guder, helvede, karma, skæbnen, reinkarnation, eller at livet er retfærdigt. Jeg har kun ringe indflydelse på, hvad der ‘rammer’ mig. Jeg kan forsøge at opføre mig forsvarligt: ikke lege på motorvejen, ikke spise gift, ikke gå med våben, passe på min krop, passe på min psyke, passe på mine kære. Dét er vist så langt, som min indflydelse rækker, tænker jeg.

Til gengæld har jeg ENERET på at bestemme, hvordan jeg vil tænke. Jeg kan selv bestemme, om jeg vil være offer. Jeg kan selv bestemme, om det er synd for mig. Jeg kan selv tage kampen op. Jeg kan selv gøre noget. En hel masse, faktisk.

Og se så lige her: Epiktet, en græsk filosof, der døde i år 135, sagde det samme:

epictetus4-2x

Så.

Det handler ikke om at være sej. Det handler bare om insistere på selv at bestemme. Over det, som jeg KAN bestemme over.

Jeg er osse ked og trist. Bare ikke så længe ad gangen. For jeg ka ikke holde ud at høre på mig selv, når jeg er det.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s