Blomster XL + 🐉

20190206_142058Se lige, hvor sejt det ser ud at skrive 40 med romertal! Indrømmer, jeg var nødt til at tjekke på wikipedia, hvordan man gør – tror aldrig, jeg har haft brug for at skrive XL før. Andet end som en størrelsesbeskrivelse, altså 🙂

Om formiddagen cykler jeg i regnvejr over til Frederiksborgcentret, hvor der er dejlig gymnastik med Ewa. Hun opfordrer os til at lave et netværk i regi af Kræftens bekæmpelse, der gerne lægger lokaler til. Fint med mig med et lokalt netværk. Én af deltagerne på gymnastikholdet er blevet opereret på Herlev for ganske nyligt. Hun blev ikke tilbudt noget CAMMA-forløb. Ewa fortæller, at osse fysioterapeuten er blevet sparet væk på Herlev. Det lyder ikke specielt fremsynet, må jeg sige.

Efter gymnastikken er der ½ times meditation. De sidste par dage er jeg blevet invaderet af en irriterende sælhundegøen. En hosten, der ikke løsner noget som helst slim. Irriterende.

Til meditationen ligger vi på madrasser med tæpper over os. Efter et par host sætter jeg mig op, for at se, om dét hjælper. Hmnej. Så jeg lister af for ikke at forstyrre de andres koncentration. Sætter mig i Frederiksborgcentrets cafeteria og venter. Orker ikke cykle hjem i regnvejr og tilbage igen i regnvejr for at komme til min aftale i sårklinikken.

Såret rundt om drænslangen har det fint, heldigvis. Huden klør en masse, hvor plasteret sidder. Lisså glad jeg var for at få drænet i, lisså glad er jeg ved at blive ved tanken om at få det ud igen! Glæder mig til at kunne gå i svømmehallen igen, fx …

Cykeltur hjem igen i pisregn. Puha, hvor er det hårdt at cykle i modvind på lige vej. Ynkeligt. Godt at vide, at det eneste, der hjælper, er at gøre det igen. Så det må jeg jo bare se at gøre.

I går var min søde gymnasieveninde, Tine, forbi og hentede en stabel bøger. I dag er det altid lattermilde Lene fra CAMMA, der henter endnu en. Og dejlige tulipaner har hun med. Jon synes, det må være på tide at sige til folk, at jeg har fået nok blomster. Jeg forklarer ham, at det får man vist aldrig. Jeg får i hvert fald aldrig nok. Blir så glad så glad hver eneste gang.

Lene sir noget rigtigt klogt: at jeg måske skal bruge noget tid på at overveje, hvad jeg vil med mit (arbejds)liv? Skal jeg blive i Furesø? Skal jeg finde på noget helt andet? Ta den! Så fik jeg da noget at spekulere på 🙂

dragebåd i barcelonaLidt senere er der et opslag på drageholdets interne FB-side om en regatta i Barcelona i maj. Så sent som i går aftes spurgte Lars mig, om det nu osse blir til noget med den der dragebådstur til Barcelona? Og det ku det jo da godt se ud til, at det gør.

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om regattaen!

UdklipLars var med på vores tur i Firenze i sommers, så for god ordens skyld spørger jeg, om han osse må komme med til Barcelona? Og se så, hvad Jette svarer! Lige til at blive glad i låget af!

Skriv en kommentar